Indbydelse til Åbent Hus på Radio24syv

Kom og se, hvor vi bor!

Arrangementet finder sted mandag den 31. oktober 2016, kl. 10.

I får en kop kaffe, når I kommer, og møder en af cheferne, der fortæller om vores ambitioner med radioen og vores ambitioner med jer. I møder vores praktikantvejledere, der fortæller om dagligdagen, opgaverne, redaktionerne og mulighederne som praktikant. 

Til sidst går alle ”de voksne”, og I får alenetid med nogle af vores nuværende praktikanter. I kan spørge dem om alt og få ærlige svar på, hvad det egentlig indebærer at være praktikant hos os.

Herefter bliver I vist rundt i huset i mindre grupper.

Og til sidst kan alle, der endnu ikke er løbet skrigende væk, få en 10 minutters personlig samtale med to af radioens ansatte.

Tilmeld dig gerne til journalist Emma Oehlenschläger på emoh@radio24syv.dk.